mandag, juli 31, 2006

At skabe lyd for det ufødte øre

At menneskefosteret kan høre længe før fødslen har været kendt i årtier og denne viden anvendes til at afstresse mor og barn for eksempel med lytning til musik af Mozart i en særlig hvilestol med højttalere i højde med livmoderen. Og mange forældre synger og fortæller historier til den lille nor, endnu før det er kommet til verden. Det nyfødte barn kender allerede sine omgivelser gennem lyde, og kan således skelne mellem moders stemme og andre kivndestemmer; det er sådan noget, man kan påvise ved at lade forsøgsbabyen sutte på en særlig sut, der kan registere ændringer i pattemønstret!

Nu har jeg set en smart dims, der er beregnet til at man også kan indtale - og afspille - sin egen og resten af familiens stemmer på en lydmaskine, der kan sættes på maven - Bebe sounds prenatal er en lækker lille sag - måske gaven til den vordende moder, som går og drømmer om at lave sit eget podcast for mødregruppen i cyberspace?