fredag, april 27, 2007

My iPod sover trygt i sin pose

Jeg havde de bedste intentioner om at blive en hardcore iPod bruger! Jeg hører nu stadigvæk mere podcast og ser mere videoklip direkte på computeren, når jeg nu alligevel holder en pause i arbejdet. Mit headset er af høj kvalitet - i modsætning til de tåbelige små øredimser med hvid snor i,som hele tiden skal proppes tilbage; mine ører ser overhovedet ikke sådan ud. jeg har sådan set glæde af den på enkelte længere ture med tog og bus, men det sker alligevel ikke så hyppigt. Jeg er for lidt på farten til at have et behov for at lukke mig inde i et privat lydrum, og med mit ringe syn vover jeg ikke at afskære min hørelse i trafikken, når jeg cykler.

Jeg kan ikke fordrage når iTunes selv skal bestemme! Indstillingerne er bare ikke egnede til min private stil. Det bedste ved iPod er mine fotos som nu ligger klar til en hurtig gennemgang og gensynets glæde er stor, når jeg viser børnebørnene vores billeder fra legepladsen sidste sommer. Det er nu alligevel en dejlig ting (men den funktion findes jo også på min mobiltelefon).

Jeg vil lade min blog her sove lidt endnu - det kan ikke udelukkes at jeg vender tilbage med en mere målrettet blogvane.

Etiketter: